Når vi møder skulpturerne stående i eller tæt ved vandet, standser vi op og fascineres.
En af de mest brugte måder at gøre det hårde stenmateriale opfattelsesmæssigt og visuelt blødt på er, at kombinere det med rindende vand.
Omvendt styrkes farverne gennem vand. Når vandet møder stenens overflade forstærkes alting. Vi ser klarere farver træde frem, som konsekvens af lysets kraftigere og anderledes brydning i overfladen.
Vi nyder i høj grad hvordan vandet ofte bliver nærmest kærligt svøbende omkring stenen, giver endnu mere liv til det vi ser på og fortæller om dybden i stenen.
Der er også noget utrolig afslappende ved at se på et springvand. Høre på den stille klukken - eller for de store springvands vedkommende måske endda en heftig brusen. Man kan komme helt i trance ved at blive tæt på og kikke ind i naturens spil med stenens masse, lysets virkning og farverne vi opfatter i bevægelserne.
Tænk over det næste gang du stopper op ved et springvand, hvor stenhuggeren har bidraget.
Stenhuggermesteren kan producere DIT private sted at "stoppe op" - at vise din familie og dine gæster - En moderne "vandskulptur" - er personlig - smuk - og for stenen og vandets vedkommende - nærmest uforgængelig.
Ved den store smukke Dam i Haderslev
finder du et smukt og meget markant mindesmærke med en lang række navne på centerstenen. Navnene vender ud mod vandet.
Stedet er en mindelund for de mange omkomne ved skibsulykken på Dammen i 1959.
Det var så forfærdeligt for alle involverede og også for byen at der skulle opsættes et stort markant "skibs-mindesmærke" på stedet.
Detaljer på mindesmærket har stenhuggermesteren været ekstra omhyggelig med - Prøv at blive på stedet i forskellige belysninger, studer værket - så vil du f.eks.finde "et ansigtet" fra de hedengangne mejslet i stenen på "skibet".
I Munkebo ved Kerteminde på Fyn står der i dag en smuk mindesten.
Stenen skal minde beboerne om, at der også eksisterede et Munkebo før Lindøværftet. Ikke kun en lille fiskerby men en landsby som så mange andre - omend med et særligt præg og en særlig fortid
Munkebos byhorn der, indtil det blev stjålet, kunne ses på biblioteket, er nu mejslet ind i stenen, så det løber man ikke lige med.
Den imponerende sten er hentet i Sverige, og arbejdet er udført at stenhuggermester Truels Kelbøl fra Otterup.
Stenen vejer fire tons og blev fundet i et svensk stenbrud.
Hovedmotivet er en korttegning af de tre marker - eller vange som de kaldtes - der dannede selve livsgrundlaget for befolkningen i den hedengangne landsby.
Før udskiftningen i 1797 hed de Kildebjerg-, Loddenhøjs- og Frossenkilde Mark. På de tre vange var der i alt 58 åse med 1978 agre. Heraf hørte de 168 til Toftegård, der ligger lige syd for bystævnepladsen.
I dag er det den eneste af de firelængede gårde, der er tilbage i bymidten.